Mit familietræ

http://www.roskildehistorie.dk/gods/kirker/herredssogne/Moe n.htm

              Mønbo herreds kirkesogne

«tab»
Forstørret kort

Herrederne

Sjællandske kirker

Sogne i området

Gods i herredet

Bispedømmets indtægter af Møn herred var baseret på len o g tiender af sognekirkerne. Herredets kirker samt de instit utioner i Roskilde, som ejede gods i sognene fremgår af ove rsigten her. Bogø hørte også til herredet. (patronatsret vi l sige: Hvem har ret til at udnævne præsten, årstallene e r kirkebygningens oprindelsesår, de farvede knapper angive r de ældste deles oprindelige byggemateriale):

Sogn

Bispetiende«tab»Patronatsret«tab»Bispegods«tab»Domkapitlet« tab»Agnethe kloster«tab»Clara kloster«tab»Vor Frue Kloster« tab»Andre klostre«tab»Adels- og krongods m.m.«tab»Matrikle n 1682
Magleby

1200

Sognene er nævnt i de middelalderlige fortegnelser, men de t er ikke angivet, hvor tienden skal betales«tab» Bispen«ta b»Under bispens Elmelunde len hørte 10 gårde i Magleby og 1 2 i Mannemarke.«tab»Greve præbende ejer 1 gård i Busemarke. «tab» «tab»Bussemarke.«tab» «tab»Ringsted kloster ejer 1 gå rd i Busemarke og 2 i Brøndehøje. Sorø Kloster ejer 4 gård e i Busene.«tab»
Klintholm med Møns Klint blev købt ved auktionen over krong ods 1774 af købmand Ditlev Staal. Godset blev solgt 1798 ti l Jacob Brønnum Scavenius til Gjorslev, og godset har lig e siden været i denne slægts eje.

Også Sømarkegård var krongods. 1447 nævnes Cecilie, gift me d Jacob Nielsen Frille. Der har været diverse pantelensmænd , indtil godset 1571 blev lagt under Stege len. Ved udsalge t af krongods på Møn 1769 blev gården her købt af amtsforva lter Matthias Schmidt og solgt 1783 til G. P. A. Bosc de l a Calmette til Marienborg, der døde 1803. Han var gift me d Anne Elisabeth Iselin med kælenavnet Lise, så han opkaldt e stedet efter sin kone: Liselund. Efter sønnen Charles Rei nhards død 1821 har godset haft forskellige ejere.

Brøndehøje Havneby er nedlagt. Til gengæld byggedes Klintho lm Havn.

Magleby: 15 gårde, 0 huse 83 tdr.

- Busene: 11 gårde, 1 hus, 32 tdr.- Mandemarke: 26 gårde, 0 huse, 104 tdr.- Busemarke: 24 gårde, 3 huse, 135 tdr.- Sømarke: 18 gårde, 1 hus, 70 tdr.- Stubberup: 9 gårde, 1 hus, 35 tdr.           I alt: 103 gårde, 6 huse, 461 tdr. hartkorn

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx x

Busemarke«tab»Sognet er nedlagt efter reformationen. Blev e n del af Magleby«tab»Bispen«tab»Under bispens Elmelunde le n hørte 5 gårde i Busemarke og 11 i Busene.«tab» «tab» «tab »I sognet ejede klosteret 2 gårde i Bussemarke«tab» «tab» « tab»
Øvrigt gods i sognet hører under kronen.

Stege
Skt. Johannes (Døberen eller evangelisten)

1100 «tab»Sognet er ikke nævnt i tiendelisterne fra midd elalderen.«tab»Bispen«tab»Under bispens Elmelunde len hørt e 16 gårde i Nybølle.«tab» «tab» «tab» «tab» «tab»Sorø Klos ter ejer 8 gårde i Svendsmark. Antvorskov ejer 1 gård i Lan gestræde.«tab»
Stege Landdistrikt (øst og nord for byen) og Stege Landsog n (Tjørnemarke, Koser) gør Stege sogn stort.

Til 1743 var det endnu større, for da hørte Damsholte ogs å til landsognet.

bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb

Stege: Byjord ikke med i matrikel.

Nyord: 20 gårde, 0 huse, 54 tdr.

- Hovedskov: 3 gårde, 0 huse, 22 tdr.- Slotsladegård: 1 gårde, 0 huse, 67 tdr.           I alt: 46 gårde, 1 huse, 219 tdr. hartkorn

Språby: 11 gårde, 0 huse, 63 tdr.

- Rødinge: 14 gårde, 0 huse, 38 tdr.- Hjelm: 21 gårde, 0 huse, 94 tdr.- Frenderup: 21 gårde, 4 huse, 84 tdr.- Bissinge: 13 gårde, 0 huse, 77 tdr.- Svendsmarke: 12 gårde, 0 huse, 56 tdr.- Tøvelde: 9 gårde, 0 huse, 51 tdr.- Tjørnemarke: 10 gårde, 0 huse, 45 tdr.- Ebbelnæs: 21 gårde, 4 huse, 94 tdr.- Damsholte: 2 gårde, 1 hus, 9 tdr.- Neble & Lindemark: 25 gårde, 1 hus, 125 tdr.- Koster: 9 gårde, 0 huse, 45 tdr.           I alt: 190 gårde, 13 huse, 870 tdr. hartkorn

Fanefjord«tab» 1250 «tab»Bispen«tab»Bispen ejer 1 gård i To rstenes. «tab» «tab» «tab» «tab» «tab»«tab»
Bredemad med 6 gårde og 1 hus er nedlagt. Det samme gælde r Pested, som blev nævnt 1429.

Fanefjord: 0 gårde, 0 huse 0 tdr.

- Dame: 21 gårde, 3 huse, 107 tdr.- Tostenæs: 17 gårde, 1 hus, 46 tdr.- Askeby: 12 gårde, 3 huse, 33 tdr.- Hårbølle: 21 gårde, 4 huse, 118 tdr.- Vollerup: 13 gårde, 7 huse, 51 tdr.- Vindebæk: 8 gårde, 4 huse, 40 tdr.- Lerbæk: 5 gårde, 0 huse, 12 tdr.           I alt: 107 gårde, 24 huse, 456 tdr. hartkorn

Keldby
Skt. Andreas

1200 «tab»Bispen«tab» «tab» «tab» «tab» «tab» «tab»Skovklo ster ejer 22 gårde i Keldby. Sorø Kloster ejer 2 gårde i Ke ldbylille.«tab»
Væbneren Fikke Lauridsen kendes i Spidelby (Spejlsby) 1420 . 1510 er hans slægtning Niels Fikkesen arveforstander på S kt. Jørgens Hospital (nedlagt 1607).

Keldby(magle): 13 gårde, 1 hus 96 tdr.

- Pollerup: 16 gårde, 1 hus 83 tdr.- Ullemarke: 7 gårde, 0 huse, 42 tdr.- Spejlsby: 12 gårde, 0 huse, 58 tdr.- Tostrup: 8 gårde, 0 huse, 50 tdr.- Keldbylille: 8 gårde, 2 huse, 57 tdr.           I alt: 64 gårde, 6 huse, 390 tdr. hartkorn

Elmelunde«tab» 1085 ( , )«tab»Bispen«tab»Under bispens Elm elunde len hørte 7 gårde i sognet.«tab» «tab» «tab» «tab» « tab» «tab»
Nordfelt er oprettet af krongods 1774 af landsdommer i Loll and Mogens Wichfeld. Efter ham har der været forskellige ej ere.

Elmelunde var bispelen bl.a. under forskellige lensmænd. D a lenet nedlægges 1696 lægges de 8 bøndergårde under det mø nske krongods.

Mads Lydikessøn nævnes i Hjertebjerg 1420.

Elmelunde: 1 gård, 0 huse 70 tdr.

- Råbylille: 17 gårde, 0 huse, 62 tdr.- Hjertebjerg: 11 gårde, 0 huse, 47 tdr.- Østermarke: 12 gårde, 0 huse, 50 tdr.- Harrestrup: 4 gårde, 0 huse, 67 tdr.- Harrestrup: 4 gårde, 0 huse, 67 tdr.           I alt: 47 gårde, 0 huse, 259 tdr. hartkorn

Nyord«tab»Sognet eksisterede ikke i middelalderen«tab»Sogne t eksisterede ikke i middelalderen.

«tab» «tab» «tab» «tab» «tab» «tab» «tab»
Kirken er som sognet ikke af ældre dato: 1846.

Der lå i middelalderen 20 gårde og huse under krongodset Ju ngshoved, men de var alle små. Man ernærede sig ved søfar t og lodseri. Tidligere var der mange hollandske fornavne b landt indbyggerne.

Nyord: Hører 1682 under Stege

- Nyord: 20 gårde, 0 huse, 54 tdr.

Damsholte«tab» 1743 «tab»Bispen«tab» «tab» «tab» «tab»I sog net ejede klosteret 5 gårde i Tøvelde og Hjelm «tab» «tab » «tab»
Sognet er udskilt af Stege Landsogn 1743.

Nygård blev udskilt af krongodset 1658 ved en sammenlægnin g af 2 bøndergårde, hvoraf den ene havde været bolig for he rredsfogeden.

Søgård er oprettet ved at samle 3 bøndergårde i Hovedskov o g blev givet til ritmester Jacob Nielsen Danefer som belønn ing for, at han havde opbragt et svensk skib. Københavnere n Magnus Beringsskiold købte godset 1769 og opkaldte det ef ter sin hustru, Maria Cirstine von Cappelen: Marienborg. De n havde efter grundlæggerne forskellige ejere.

Bastenes by med 5 gårde ved den nuværende Bastenæsgård er n edlagt.

Damsholte: Eksisterede ikke i 1682. Høryte da under Stege.

Borre«tab» 1200 «tab»Sognet er ikke nævnt i tiendelistern e fra middelalderen.«tab»Bispen«tab»Under bispens Elmelund e len hørte 1 gård i Nr. Vestud.«tab»15 herrers procuratori um ejer 3 gårde i Råbymagle.«tab» «tab» «tab» «tab»Skovklos ter ejer 2 gårde i Ålebæk.«tab»
Borre var købstad til efter 1648. Den blev dog ødelagt af l ybækkerne helt tilbage i 1510 og blev ikke driftig efter de tte.

I Ålebæk træffes 1395 Cecilia Jensdatter, som var enke efte r Henrik Grubendal af Westah. 1420 hører vi om væbneren Jen s Josefsen i Vestud. 1434 skødede Engelbrecht Albrechtsen B ydelsbak gods i Vesterud og Ålebæk, han havde arvet efter s lægtningen Eggert Grubendal til Hennike Grubendal.

Ålebækgård er oprettet af 16 bøndergårde fra krongodset, de r blev solgt fra 1769. Køberen var amtsfuldmægtig Johanne s Jydtmann, og der har været forskellige ejere frem til 180 6, da gården blev slået sammen med Nordfelt.

Det nu nedlagte Østerborg Sogn indgår i Borre efter reforma tionen.

Borre: 8 gårde, 19 huse 47 tdr.

- Nyborre: 9 gårde, 1 hus, 40 tdr.- Ålebæk: 21 gårde, 0 huse, 77 tdr.- Sønder Vestud: 19 gårde, 1 hus, 95 tdr.- Nørre Vestud: 14 gårde, 0 huse, 71 tdr.- Råbymagle: 19 gårde, 0 huse, 88 tdr.           I alt: 90 gårde, 21 huse, 421 tdr. hartkorn

Bogø«tab» 1200 «tab»Bispen«tab» «tab» «tab» «tab» «tab» «ta b» «tab»
Kirken ligger i Gammelby.

Øen var krongods. Fra 1805 hørte Farø under Bogø. Før da hø rte den til Vordingborg Landsogn.

Bogø regnedes i den første amtsinddeling og ved matriklen 1 682 ind under Nykøbing Amt, altså Falster (Nørre herred).

Bogø: 32 gårde, 20 huse 157 tdr.

           I alt: 32 gårde, 20 huse, 157 tdr. hartkorn

Mønbo eller Møns herred udgjorde også Møn len. Der var i 16 51 596 gårde i herredet fæstet af 606 jordbrugere. De flest e af disse, 559, hørte under kronen. Og gejstlige institut ioner, det var her primært Herlufsholm, ejede 47 gårde. I m iddelalderen havde der hørt en del gods under bispens Elmel unde len, men det var jo også blevet krongods. Det mønske k rongods blev givet til en af kronens største kreditorer eft er svenskekrigen, Gabriel Marselis. Kronen indløste dog pan tet og først 1769 blev det mønske ryttergods (i alt 280 fæs tegårde) solgt til diverse ejere. Følgende gårde er de lodd er, krongodset blev delt op i i forbindelse med salget: Mar ienborg, Nordfelt, Klintholm, Liselund, Ålebækgård. I matri klen 1682 er lenet afløst af et amt, som kaldes Møns Lan d ( ). Hovedbyer er angivet med fed skrift, kirkebyer er un derstreget og hovedgårde er angivet med kursiv. I amtet e r øen opdelt i Østre ( ) og Vestre ( ) herred. Østerherre d havde 1682 350 gårde, 34 huse og 1752 tdr. hartkorn og Ve sterherred 297 gårde, 37 huse og 1327 tdr. hartkorn. Det sa mlede tal for Møns Land bliver da 647 gårde, 71 huse og 307 9 tdr. hartkorn. Her er Bogø ikke medregnet, da den hørte t il Nykøbing amt i 1682. Lægges Bogø til fås, at Mønbo herre d i alt 1682 havde 677 gårde, 91 huse og 3236 tdr. hartkorn . 1662 blev herredet eller Stegehus len gjort til Møn Amt . 1803 indgik Møn Amt sammen med Vordingborg Amt i Præstø A mt.

I 1760'erne kom den danske statsmagt i pengenød, i 1762 gi k statsgælden op fra 1 til næsten 10 mio. rdl., da Danmar k måtte opruste voldsomt under truslen om et nærtforeståend e angreb fra Rusland, hvor den nye zar, Peter III., var a f gottorpsk slægt og hadede Danmark som pesten. Angrebet bl ev ikke til noget, da zaren blev styrtet senere samme år, m en pengene var brugt.

Gælden måtte dækkes med skattestigninger og med salg af kro ngods. Ryttergodset på Falster, Vordingborg-egnen, Slagelse -egnen, Randers-egnen, Kolding-egnen, Fyn - og Møn - blev s olgt 1764-74.

Møn blev ved salget inddelt i 5 godser foruden lidt strøgod s - hovedgård nr. 1: Nygård, nr. 2:, nr. 3: , nr. 4: Nordfe ldt og nr. 5: Klintholm. Det gjorde det meget vanskeligt fo r bønderne at byde på jorden: de skulle enes om at byde sam let på en større række bondegårde, foruden at man krævede , at der stilledes kaution for købesummen inden 24 timer. A uktionen blev afholdt i Stege 19.-20. september 1769. Bønde rne havde samlet sig om at afgive de krævede fælles bud, me n de havde ikke på forhånd sikret sig kaution. På auktione n bød bønderne da højest på 4 af de udbudte 5 godser (Nygår d, Fanefjord, Sønderskov og Nordfeld), til en pris på ca. 1 00 rdl. pr. td. hartkorn. Men kaution kunne bønderne kun sk affe for Sønderskov- og Fanefjord-godserne, og Nygårdgodse t gik da allerede 20.september til en privat køber. Flere a f køberne af krongodset ved auktionen i 1769 kunne i øvrig t ikke skaffe penge til deres betalinger, så købene gik til bage, og 24. marts 1774 blev der på ny holdt auktion, denn e gang i København, over byerne Hovedskov, Udby, Frenderu p og Hjelm samt Nordfeld og og Klintholm godser.

2 godser og en del strøgods blev altså købt af bønderne. Me n meget strøgods og 3 godser gik til pengemænd. Af Møns 53 7 bønder blev de 280 nu hoveripligtige fæstebønder, mens d e andre 257 blev frie. På Møn havde der ellers ikke været n oget hoveri siden de 2 kongelige ladegårdes nedlæggelse, me n nu blev der oprettet 3 komplette og 2 mindre hovedgårde . Og endnu i 1855 var der 208 fæstegårde på øen, men hereft er kom overgangen til selveje for disse sidste fæstegårde h urtigt i gang.

En regimentskvartermester Fleischer fra Næstved købte 20. s eptember 1769 Nygård for 40.550 rdl. i fællesskab med godss pekulanten Magnus Beringskjold (1721-1804), som senere over tog godset alene og navngav herregården Marienborg efter si n kone.

Nordfeld-godset blev købt 1774 med 40 tdr. hovedgårdsjord o g 424 tdr. bøndergods, omfattende bl.a. Elmelunde, Spejlsb y og Torpe.

Klintholm-godset købtes først af Hans Terslund (Tersling? ) for 50.000 rdl., siden 1774 for 42.358 rdl. af købmand D . Staal.

Amtsforvalter Mathias Schmidt opkøbte den nordlige del af K linteskoven og Sømarke by, G.P.A.de Bosc de la Calmette køb te denne ejendom i 1784, omdøbte Sømarkegård til Liselund.

Bønderne i Ålebæk vandt auktionen over deres egen jord, me n afstod den straks dagen efter til amtsfuldmægtig Jydtmann : det førte til etableringen af hovedgården Ålebækgård.

Sønderskov-godset blev købt af bønderne for 30.450 rdl., Fa nefjord-godset for 42.750 rdl. Eksempler på bønders køb a f mindre 'strøgods' er Bissinge og Tøvelde, hvor bønderne k øbte deres egen jord for 8.064 rdl og 18 sk., Nyord, hvor b ønderne købte deres ø for 3.902 rdl. og 75 sk og Bogø, so m kostede bønderne 18.456 rdl. og 3 sk. Også Udby fik f.eks . købt sig fri. De frie bønder betalte naturligvis ikke der es købesummer kontant på en gang, men måtte afdrage på beta lingen over de næste mange år. Bogø-bønderne fik dog betal t deres købesum ret hurtigt ved at omhugge øens Østerskov o g sælge tømmeret derfra.

De frie bønder på de to godser og diverse strøgods valgte a t holde sammen i deres enheder i stedet for at gå over ti l selveje. Godserne blev bestyret som en samlet enhed unde r en godsbestyrelse med og en ansat forvalter. Gårdmænden e forblev fæstere, nu blot fæstere under det gods, de sel v var medejere af, og godset overtog godsejernes forpligtig elser til at udskrive soldater. Stavnsbåndet bestod også en dnu, en person kunne dog købe sig fri: prisen var da som re gel 40 rdl.

Udskiftningen på Sønderskov gods (Svensmarke, Tåstrup, Keld bylille, Pollerup og Råbylille) kom i gang efter loven om u dskiftning i 1781, startende med Råbylille 1781-82 og Polle rup 1782, men var først afsluttet hen ad 1800. De individue lle skøder og dermed den individuelle ejendomsret til gårde ne, måtte vente endnu længere: bønderne frygtede for, at pe ngestærke folk i så fald ville udnytte lejligheden til at k øbe flere gårde op og indsætte fæstebønder med hoveriforpli gtigelser på de opkøbte gårde. Regeringen forlangte også, a t halvdelen af købesummen for godset skulle være betalt, in den der kunne udstedes individuelle skøder. På Sønderskov g ods kom den sag først i orden efter 1807.

Udskiftningen fandt sted i de fleste landsbyer på Møn omkri ng 1800. Nyord ventede dog til 1820, og i Sprove og Koste r blev udskiftningen først effektiv i 1822. Kobbelbruget er stattede trevangsbruget på Møn allerede kort tid efter kron godssalget.

En bivirkning til krongodssalget på Møn var en kraftig skov hugst: mange af køberne finansierede delvist betalingen ve d tømmersalg fra de skove, de havde fået ejendomsret til. Ø ens skove skal af denne anledning være svundet ind fra 6.20 0 tdr. land til kun 2.700 tdr. land. På Sønderskov gods l å den store Sønderskov langs sydstranden, men allerede omkr ing 1790 var den helt væk. Tilsvarende blev Bogø Vestersko v helt ryddet. Fanefjord Skov overlevede dog.